Er der er arbe' nok til dem der vil arbe'?

Det påstår i hvert fald en virkelig gammel og lettere ironisk sang af mit store idol Niels Hausgaard. Rent principielt behøver det ikke at være ironisk, for hvis bare verden var enkel, så var der garanteret arbe' nok til dem, der vil arbe'. Der skete bare den gruelige fejltagelse, at man satte et system under Arbejdsmarkedsstyrelsen til at administrere dem, som man mente ikke ville arbe' eller ikke kunne finde arbe' ved egen hjælp. Et ædelt motiv, men udførelsen bliver jeg nødt til at give dumpekarakter. Dengang hed det Arbejdsformidlingen (AF), nu hedder det JobCenter, men det er gammel vin på nye flasker. To grupper er der dog med sikkerhed arbe' nok til og det er dem, der er ansatte til at administrere alle de ledige og alle de andre aktører, som er private virksomheder, der også vil have en del af rådgivningskagen, for der er mange penge i ledige. De kan tjene godt ved at få sendt ledige ud i jobtræning eller virksomhedspraktik. At de derefter med stor sandsynlighed vender tilbage til ledighedsstatistikken er underordnet - der har kasseapparatet jo allerede dinget en gang - ja faktisk er det måske endda nemmere med mersalg til samme kunde, hvis man betragter den ledige som en kunde, der vender tilbage for at få en ny praktikaftale.


Gruppen af ledige i aktivering tæller kun med i bruttoledighedstallet, men det er som regel nettoledighedstallet, der bliver omtalt i pressen. Jeg kan simpelt hen ikke fatte, at man ikke ser på at nedlægge denne beton-instans, som er udsprunget i en tid med reel mangel på specialarbejdere - hvilket jo ikke just kendetegner den aktuelle situation. Man kunne let få den mistanke, at systemet holdes i live for effektivt at camouflere de reelle ledighedstal. Og bevares, i første omgang ville både brutto- og nettoledighed da også stige, hvis man lukkede alle jobcentre, men spørgsmålet bør være, om man får value for money, når man kører alle ledige i gennem samme kødhakkemaskine af grundlæggende mistillid.

Lad mig komme med et par eksempler:

Som nyledig skal man registrere sig på Jobnet med sine jobønsker - der er så et lille landkort, som blinker rødt, hvis der er høj ledighed indenfor ens kompetencefelt i ens geografiske område. Man bliver ikke dagpengeberettiget, hvis man ikke kan gøre landkortet grønt. Det kan ske ved at ændre på følgende to parametre: 1) Klik ja til, at du søger i nogle regioner med lavere ledighed indenfor dit felt, eller 2) Klik nogle jobs til, som har lav ledighed i dit geografiske område. Eftersom jeg ikke kan flytte til København uden at tabe resten af familien på gulvet, måtte jeg altså klikke mig ind på jobs som eksempelvis autolakerer og læge. Ikke nogle jobs, jeg på nogen måde har kompetencerne til, men det er åbenbart bare en underordnet formalitet, når man bare har vist sin velvilje inde på Jobnet-portalen. Eller hvad sker der?

Hos anden aktør, som de fleste ledige akademikere bliver solgt videre til, håbede jeg at finde lidt mere kompetence og nærhed til arbejdsmarkedet, men der blev jeg godt nok fælt skuffet. Et andet sted i paragrafferne står der nemlig, at man skal søge minimum to opslåede stillinger pr. uge for at være aktivt jobsøgende. Der er ganske vist så mange om at søge opslåede stillinger pt, at det primært tjener til nedbrydelse af ens selvværd at benytte den strategi. Derfor medbragte jeg blandt andet et opslag om en pænt høj stilling fra en stor tidligere arbejdsplads, jeg har været på for år tilbage. Min rådgiver kastede dårligt nok et blik på annoncen, men sagde: "Ja, havde det bare været om et halvt år, så kunne du søge det med løntilskud." Jeg øffede forsigtigt, om det virkelig var smart at komme med en pose penge i hånden til en budgetteret stilling på det niveau i en virksomhed, som jeg i øvrigt havde været hos tidligere. Det skulle hun ikke kunne sige, men hendes råd var at forsøge. Ret skal være ret, hun bliver alene målt på, hvor mange hun får sendt afsted i løntilskudsjob eller praktik.

Tager man lidt initiativ og får nogle timers arbejde her og der, falder straffen prompte: "Hov hov, vil du være ledig eller vil du arbejde? For du kan ikke begge dele og hvis du render rundt og arbejder, så bliver vi nødt til at tage dagpengene fra dig - som i alle dem, du kan tjene på en uge, selv om det svarer til, hvad vi plejer at udbetale dig for cirka tre uger."

Det må I meget undskylde, jeg troede faktisk, det var en god idé at tage initiativ til at finde sig noget beskæftigelse, omend det ikke lige er en opslået fuldtidsstilling, men nej, er det ikke en opslået fuldtidsstilling, du har fundet dig, så er det nok selvstændig virksomhed og så kan du ikke få suppleret med dagpenge. Vi skal jo også passe godt på, ikke at få for mange selvstændige og iværksættere her i krisetiden, ikke?

Er man så heldig at få sig en kontrakt på et af de eftertragtede opslåede fuldtidsjobs med start om et par måneder, så skal man fortsat møde op til dundertale om rådighed og mistillid helt frem til jobstart, men så er det da altid noget, at systemet giver en klækkelig kørselsgodtgørelse.

Listen over tåbeligheder er så lang, og jeg bliver så hidsig bare af at skrive det, så jeg bliver nødt til at stoppe her.

Jeg håber, at du vil tænke lidt over, om der bliver sagt brutto- eller nettoledighed her i valgkampen. Det gør en forskel, om man er på bruttolisten og fiser rundt i aktiveringshelvedet eller om man "bare" er helt i gennem ledig. Nu håber jeg ikke, jeg mister min indtægt, for var jeg mon til rådighed for arbejdsmarkedet i den halve time, jeg brugte på dette indlæg?