torsdag den 29. september 2011

Fyret, fyrre og færdig?

Har du også bemærket, at flere og flere ser frem til månedens udgang med gru for en fyreseddel snarere end med glæde til en lønseddel? Hvis jeg sådan løseligt tæller sammen, kender jeg i gennemsnit en, der er blevet fyret hver måned det sidste års tid. Det er ikke så angstprovokerende for mig, for der har alle dage været kommunikationsfolk nok i Århus til at anvende dem til grisefoder, så jeg har altid betragtet ansættelser som en slags konsulentforhold, som varede lige så længe, der var brug for min indsats. Sådan tror jeg, vi bliver nødt til at tænke om arbejdsmarkedet i fremtiden.


Det er lidt anderledes, når jeg hører om loyale og trofaste medarbejdere gennem 10-12 år, som bliver opsagt - det virker urimeligt og må i en hel anden skala rive tæppet væk under ens identitet. Hvis du er en af dem, der også har siddet overfor en chef, der har fablet om, at det her gør mere ondt på ham end på dig, hvorefter han har stukket dig en opsigelse, så har jeg tre råd til dig:

1) Lad være med at lægge hele din identitet i dit arbejdsliv
2) Betragt dit arbejde som en ydelse, du sælger fra virksomheden "Dig A/S" og lad ethvert afslag og kunde, der takker nej til din ydelse blive i virksomheden - og ikke trænge sig ind i din person
3) Når du får nyt job - og det gør du jo en dag - så betragt det som en ydelse, du leverer for en given periode. Vær på tæerne hele tiden og fald ikke i søvn eller læn dig tilbage i jobsikkerhed. Det er der ikke noget, der hedder i 2011, hvor der skal skæres til og trækkes fra på langt de fleste virksomheder - ærgerligt, men det giver også en mere fokuseret arbejdsstyrke.

Måske er det på tide at gøre op med et lidt stivnakket arbejdsmarked - et hvor man er enten/eller og under ingen omstændigheder både/og. Det virker grotesk, at det nærmest er kriminaliseret at tjene et par kroner, når man først er proppet ned i ledighedskassen. Jeg vil ikke have i hverken pose eller sæk og jeg mener klart, at to års dagpengeperiode bør være rigelig tid til at finde nyt job for alle velfungerende mennesker - og andre bør falde i et andet sikkerhedsnet. Men jeg ville frygtelig gerne, at Danmark så lidt nærmere på det engelske system, hvor man - mod at give afkald på halvdelen af sin dagpengeydelse - kan få lov at etablere en selvstændig virksomhed i fred og ro uden at blive mistænkeliggjort.

Det var bare det, jeg ville sige - hej!

- Posted using BlogPress from my iPad

3 kommentarer:

  1. Om 6 måneder er det 2 år siden, jeg endelig stoppede på det arbejde, jeg ikke kunne holde ud. Og eftersom jeg skal på barsel om et par måneder, når jeg ikke at finde ud af, om det rent faktisk ville lykkes mig at finde et nyt arbejde, inden de to år rammer. Jeg synes faktisk ikke umiddelbart der er tegn på, at det ville kunne lykkes. I går fik jeg f.eks. endnu et afslag. Med besked om, at de (lige som så mange andre) havde fået 515 ansøgninger. Og jeg føler faktisk for det meste, at jeg er et velfungerende menneske, så jeg er ikke helt enig i din holdning.

    SvarSlet
  2. @GISP jeg kan godt se, du er i en træls klemme der, men som udgangspunkt synes jeg stadig 4 år er (for) længe at kunne få dagpenge med den økonomiske krisetid, vi lever i. Held og lykke!

    SvarSlet

Kloge kommentarer: