onsdag den 21. september 2011

Lattergas

Åh jeg ELSKER, når forskere gør nogle lidt crazy ting, som f.eks. et studie, jeg hørte om i P1 i dag. Der var nogen, der var i gang med at påvise, at latter har en smertestillende virkning. Det lægger selvfølgelig et ikke uvæsentlig pres på alle os, som vil krybe til månen på tungen, for at andre skal synes, vi er sjove. For en ting er, at det selvfølgelig er sjovt og dejligt at grine, men ligefrem smertestillende, så er det jo lige før, der skal humor ind på sygehusene.

Sammenhængen skulle ifølge teorien være, at der udløses endorfiner, som er smertestillende, i kroppen når man griner. Paradokset er bare, at der skal virkelig meget latter til, for at eliminere den smerte, det giver at drøne en kanyle ind i rygmarven, for at foretage en prøve, som kan påvise endorfin-niveauet. Så forstummer latteren nok hos de fleste, inden nålen har prikket hul i huden. Derfor forudsætter man, at grunden til, at forsøgspersonerne for eksempel kan udholde isposer på huden i længere tid, hvis de lige har skraldgrinet, må være endorfiner. Lad os bare antage det, for jeg synes, det giver nogle fantastiske nye muligheder - og også begrænsninger, for det er ikke alle typer af latter, der er smertestillende. Det skal være den type, der kommer rullende nede fra maven og får hele kroppen til at ryste, for at det for alvor rykker ved smertetærskelen.

Det udelukker med andre ord kategorier som fnisen, hånlatter, medløberlatter og måske også spottende eller ironisk latter. Stand-up er ikke nok til at udløse et ordentligt skud endorfiner, men rent slapstick, glid i en bananskræl og gå på røven humor skulle altså have den bedste effekt. Her er det, jeg begynder at få nogle ret besynderlige billeder på nethinden. Jeg ser for mig portøren i fuld firspring ned ad operationsgangen med en åben kraniebrudspatient på båren, som glider lige så lang, han er, fordi den vittige lægestuderende har smurt et tyndt lag vaseline ud over gulvet. Det får sikkert også sengen til at køre endnu hurtigere, men kræver, at der står nogen i den anden ende til at gribe den og/eller patienten, der kommer flyvende eller sejlende ned ad gangen. Spørgsmålet er så, hvor meget sjov, patienten har ud af det?

Måske er det bedre at bruge den nye viden hos tandlægen - der er patienterne ofte ved fuld bevidsthed, men hader bare hele situationen og synes, det hele gør ondt. Hvis nu klinikassistenten for eksempel begyndte at proppe et eller andet i munden på tandlægen for hvert instrument, han propper i munden på patienten, så begynder vi at nærme os noget interessant. Det kunne være søm, skruer, småsten, lidt vat og en naturgummisut, som lugter ligesom den gummihandske, han selv bruger og bonner dig et hygiejnetillæg for på regningen. Så kunne assistenten begynde at føre en smalltalk om efterårsvejret med tandlægen. Det er der faktisk gode perspektiver i - måske jeg skulle foreslå det ved næste tandeftersyn?

1 kommentar:

  1. Der er en tandlæge på Frb. der har fadøl i venteværelset, det er god humor.

    SvarSlet

Kloge kommentarer: