tirsdag den 20. september 2011

Malerimuseum




Jeg er stor tilhænger af at kalde tingene ved rette navn, og det samme er min datter åbenbart. Hun skal på tur til Aros med børnehaven i dag, men da jeg ondt lokkede for at få hende til at sige, hvad jeg udmærket godt vidste (hvorfor gør vi sådan noget? For at blære os overfor os selv med vores børns store vid og intelligens?) endte hun hårdt presset med at sige "Malerimuseet." Hun glædede sig så meget, at hun var nødt til at få fint tøj på, og det fører mig til en anden undren:

Mine drenge har af en eller anden grund altid afskyet ture eller andre uforudsigelige variationer i hverdagen. Why? Vi har tilbudt dem jævnt hen samme mængde oplevelser hjemmefra, men måske er drengene bare lidt mere til det genkendelige. De afviser nu aldrig en tur i bio eller Legoland.

Måske er det helt tilbage fra dengang, ældsten næsten døde af skræk over en lille stregtegnefilm af Grauballemanden ude på Moesgård Museum i børnehaven. Hans afsmittende skepsis-effekt på mellemsten skal man i hvert fald ikke undervurdere - han venter tit med at tage stilling til en sag, indtil han har hørt ældstens holdning.

Et forslag til lørdagsbeskæftigelse her i huset foregår typisk sådan, at en voksen (ja ok, det er som oftest ikke mig) siger: "Skal vi ikke tage på en tur i dag?"

Mindsten: "Jaaaah!"

Ældsten: "Må vi spille computer først?"

Mellemsten: "Behøver vi?"

Voksen (som regel ikke mig, jeg forholder mig i tavs opbakning, selv om jeg måske synes, det regner for meget eller at jeg hellere vil læse en bog): "Ja!"

Ældsten: "Skal vi tage i biografen?"

Mellemsten: "Får vi noget at spise på turen?"

Mindsten: "Får vi slik?"

Her er det så, jeg kommer på banen: "Nej det skal ikke være noget dyrt, bare en skovtur eller ned at kaste sten i vandet på stranden."

Ældsten: "Øv"

Mellemsten: "Øøøøv"

Mindsten: "Jaaaah!"

Well, der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er stor stor forskel på eventyrlyst og andre karaktertræk alt efter placering i søskendeflokken - jeg kan heller ikke selv komme uden om at besidde en lillesøsterfordel i at have fået vejen banet af hele tre storesøstre. Jeg gad nu godt at få plantet lidt mere begejstring for nye oplevelser af ikke kommerciel karakter hos drengene - men er bange for, at det løb er ved at være kørt.

- Posted using BlogPress from my iPad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kloge kommentarer: