Efter skole spurgte børnene: "HVAD er det, der er landet på kommoden? Er det et rumskib på glas eller hvad?" Det var med andre ord tid til at ringe til en ven. En som kan det fis og som også vidste præcis, hvad der skulle til: Der skulle efterfyldes med enten gran, glaskuger eller appelsiner. Appelsiner var det eneste forhåndenværende og jeg er ikke nogen tålmodig sjæl, så der blev tilført appelsiner. I aftes så det sådan ud:
Jeg syntes måske, vi nærmede os noget, men kommentarerne fra afkommet her til morgen var afslørende og nedværdigende: "Hvorfor er der nu appelsiner i det der - noget - henne på kommoden?!" Jeg prøvede at slå det hen med drenges manglende sans for det dekorative og ledte febrilsk nogle blade igennem, for at finde bevis for trendyheden af lyskæder i glas - uden held. Min datter syntes i øvrigt heller ikke om den, men hun kunne godt have spist en af appelsinerne.
I stedet bestak jeg hvert barn med en chokoladekiks (JA om morgenen, lige EFTER morgenmad dog) mod at få dem til at sige til deres far, at de synes, den er flot, når han kommer hjem efter en lille uge udenlands.
Hvis jeg finder en grankvist, ryger den også derned. Nu tænker jeg bare på - hvornår begynder appelsinerne at rådne og hvordan påvirker det LED-lysene? Det bliver måske en kende for modernistisk til at være julet, eller skulle vi kalde det et organisk kunstværk, der viser tingenes forfald? I hvert fald skal jeg aldrig være dekorationschef noget sted - nogensinde!
Mouahahahhahahaha ;-) TAAAK for morgenens bedste grin!!
SvarSletMå jeg foreslå at du taper de der lys fast på indersiden af din krukke - så kan du jo fylde den med hjerter og gran og alt muligt uden fare for råd og alskens uhyrligheder? :-)
Okay Mai, tror jeg holder mig til fad, 4 bloklys og lånte julekugler....LED-lys i glas med 'noget' er alligevel for avantgarde til mig ;o)
SvarSlet