Pytgrænse pligto- og glippofobi

Det er tre ord, som burde tilføjes til Nudansk Ordbog eller encyclopædien. Pytgrænsen og glippofobien er begge opfundet af gode veninder, pligtofobien er min egen, men de kan alle tre bruges til at forklare præcist, hvad det er, der får moderne kvinder (ja, det er altså mig, hvis nogen skulle være i tvivl, selv om jeg ikke køber meget nyt tøj, men satser på klassisk og tidløs stil *hrm hrm*) til at stresse:

På den ene side er glippofobien den tilstand, men kommer i, når man synes, at man burde være til stede til samtlige forældrekaffer, møder, fester, koncerter, interessante foredrag, nye film, debatmøder, kontaktudvalg, spejderledelse, politiske partimøder (ja ok, her begynder det måske snarere at gå over i den beslægtede lidelse pligtofobi) fordi det garanteret er superinteressant og man gerne vil have sin stemme hørt, men samtidig må erkende, at døgnets timer ikke slår til og at der måske skal fokuseres lidt på at være sammen med de børn, i hvis interesser, man besidder alverdens bestyrelsesposter. Den Perfekte Mor gør jo alt dette OG har speltboller og hjemmelavede designkager med til kagekonkurrencen ved skolens sommerfest.

Perfektionismen hænger sammen med pytgrænsen. Hævelse af pytgrænsen er nemlig kuren, der skal til for at håndtere både glippo- og pligtofobi. Det er en benhård hestekur, hvor man skal blive i stand til - uden at få sved på panden - fremsige nye mantraer som: "Det er OK, det ikke er en Molo-flyverdragt," "Færdige pizzabunde smager godt," "Ingen ved, om e-numre VIRKELIG skader," "Pyt med, at vi ikke har samtalekøkken med stor minimalistisk kogeø med udstillet citruskurv, men uden spor af madlavning," og "Pyt med, at der kun holder en bil i carporten, som i øvrigt trænger forfærdeligt til at blive malet," og der må IKKE tilføjes: "men det er også min mands skyld."

Der må faktisk helst ikke placeres skyld sammen med pytgrænsens hævelse, for så er det ikke rigtigt pyt, så er det bare udsættelse af ansvarsstillelse og det kan blive en farligt bitter redelighed i det lille hjem. Pyt skal være oprigtigt og ellers må du simpelt hen selv svinge malerkosten over den carport. (Men pas lige på ikke at ramme bilen, du kan med fordel bakke den ud først - eller male, mens han kører i bilen).

Jeg prøver at håndtere glippo- og pligtofobi ved gradvis hævelse af pytgrænsen. Det går ikke altid lige godt, men jeg kan sige alt det ovenstående. Næste fase bliver noget med også at sige: "OK, I må gerne blive oppe og spille computer hele natten, bare I for Guds skyld sover LÆNGE næste morgen unger!" Der hvor man til gengæld er gået for vidt og skal sænke pytgrænsen lidt igen, er, hvis  man hører sig selv sige følgende: "Ja tak, jeg vil gerne have dit håndrullede julekonfekt lille skat, men gider du ikke lige lade være med at hoste ind i hånden?"