Julekalenderen Musetrappen 13. december IGEN :-)

Skrevet af Louise

Strunk og rank var den morgenlige erektion i de hvide jbs underbukser, som gemte sig under Mogens´ pyjamas. Han drog et lettelsens suk og glædede sig over at den tidligere så loyale krop endelig havde besluttet sig for at samarbejde. Omend med en smule hjælp. Han strakte sig og lå med overkroppen lænet mod de to store kæmpe puder som udgjorde hovedgærdet på ægtesengen. Som en doven hankat der lige har drukket fløde kiggede han ned af sin krop og nød konturerne af det lille telt syd for navlen. Via sin gamle studiekammerat Per hjemme i Danmark var det lykkedes ham med kort varsel at skaffe sig de fornødne hjælpemidler. Mogens var en handlingens mand. Hvis man ville noget her i livet, var der kun en ting der duede: Aktion.
Det kan da godt være at man har en kone, der drømmer om unge, mørke musikere med krøllet hår, tænkte Mogens - men jeg plejer ikke at være sådan en, der hænger med mulen i lang tid. Han var egentlig så ganske godt tilpas med sit lille hjælpemiddel som jo var - efter hans vurdering - verdens hidtil mest geniale opfindelse. Han havde ikke anet, hvad det hed på spansk, eller hvordan han havde skullet finde frem til det i området, hvor de boede. Det var her Per hjemme i Danmark var kommet ind i billedet. Mogens havde selvfølgelig ikke sagt, at det var til ham selv, men at det var en gammel mand han havde lært at kende her i Spanien, der havde hårdt brug for det. Ja det var vel ligefrem næsten en redningsaktion han var ude i - en slags nødhjælp havde han grinende forklaret Per i telefonen. Per havde overhovedet ikke fattet mistanke. Det var Mogens ret sikker på.
Solen tittede ind af det store vindue i soveværelset, som var omgivet af svungne gardiner i gult stof med grønne oliven og olivengrene på. Det ville blive en smuk dag. De havde mange klare dage her i december, selvom der ikke var varmt. Det var bare så opløftende med det klare lys. Når solen skinnede var der ekstra lyst for havet takkede igen ved at give et endnu stærkere genskær. Ja det var ikke bare lyset, der var opløftende. Livet var igen værd at leve her på Costa del sol.

- Mogens søde, kommer du ikke snart op, hørte han Ingelise pludre ude fra badeværelset.
- Vi skal altså snart have købt de sidste julegaver.
- Mmmm , kommer snart, mumlede Mogens.
Ingelise åbnede døren og stak hovedet ind til han.
- Jamen Mugge dog, vi skal jo smutte.
- Ja men jeg skal vist lige ligge her og komme lidt til mig selv igen.

Om lidt ville han stå op. Så ville han tage et bad, bede sin kone om at barbere ham på ryggen, væksten der var blevet værre. Han hadede voks. Det føltes som om, det ydre hudlag blev revet af. Derefter ville han lave dem en stærk kop kaffe på hans elskede espressomaskine, som havde kostet ham det samme som en mindre brugt bil i Danmark. Han ville tage ud i byen, med sin kone i hånden og inden dagen var omme, ville han huske sig selv på, at han skulle have ringet til Per i Danmark. Han ville finde ud af, hvor det var, Per skaffede de gode sager fra. Og når det blev jul, og de alligevel skulle en smut hjem til Danmark, ville han skaffe nogle sager selv. Han måtte have et lager. Man kan jo ikke spille billard med et tov. Han syntes, at kunne huske at Per havde nævnt den by, hvor han fik det fra. Ja ved nærmere omtanke kunne han huske det. Heldigvis ikke lang tids kørsel fra Marias lejlighed. Det var Brabrand.