Julekalenderen Musetrappen 15. december

Skrevet af Martinne

Maria løftede varekurven op på hylden, vendte sig og sendte et bistert blik mod damen, der stod bag hende i køen. Hvorfor tror nogen, at de kommer hurtigere ud af butikken, hvis de står på nakken af andre? Maria så damen gengælde hendes blik ved at himle med øjnene. Maria vendte ryggen til hende og nærmest smed sine varer op på båndet..  Snesjappet havde gjort hendes nye ruskindsstøvler gennemvåde, hendes næse løb og hendes hår hang trøstesløst om kinderne på hende..Lortedag. Elliot var ikke hjemme. For en gang skyld var han stået tidligt op - før Maria. Det var nærmest aldrig sket før. Hun havde vendt sig i sengen og opdaget, at han var væk. Dæmpet samtale fra stuen havde fået hende til at liste hen til døren og gennem sprækken havde hun set Elliot sidde med sin mobil i hånden og sin venstre hånd krummet omkring den.  Som om han ville dæmpe lyden af sin tale.  Hun havde stået musestille og syntes, hun havde hørt ord som ”vi ses derude, psss psss..” mere hun ikke kunne tyde...”ja, nemlig, du henter mig ved rastepladsen...pss ss pss..lide uden for Bra.....pss.” ” Så mere mumlen og hvisken.. Elliot havde pludselig rejst sig og Maria var hurtigt sprunget hen i sengen igen lige i tide, for sekundet efter var Elliot i soveværelset. Han havde stille sat sig på sengekanten og hans hånd havde strøget Maria over kinden og nænsomt fjernet en lok hår fra hendes øje. Maria havde ladet som om hun lige vågnede. ”Er du oppe allerede, hvad skal du?” spurgte hun.  ”Jeg har muligheden for et gig et sted, vi skal li'e tjekke lokalet ud og så'n. Rass henter mig, Okay” sagde han. Han havde rejst sig, taget sin jakke på og var gået mod døren. ”Jeg...”  han stoppede, som om han ville sige noget, men fortrød, hans blik flakkede. ”Maria, det er en god job, tror vi kommer til at tjene loads of money - love you hon.”  Øjeblikket efter havde yderdøren smækket.
Hendes blik gled fra poser med strenge til ostehøvle og rækker med tyggegummi til en krog med graviditetsteste. Hun havde forsøgt at lade være at tænke over det. Hvad der foregik. Hvor han skulle hen.  Et job sagde han. Måske var det i det mindste et tegn på samvittighed... over det med pengene...  Maria mærkede en tåre presse sig på.. Hun ville gerne tro på ham, det ville hun virkelig, men når hun var alene, var det som om hendes tanker bare kørte afsted. Hendes forældre kom snart. De havde jo ikke ligefrem været et skidegodt forbillede, hvad angik stabile forhold. Men mærkeligt nok var de stadig sammen. For fanden, hun orkede bare ikke det der blik fra hendes mor, det der ”du kan da heller ingen ting” blik.. med hovedet på skrå og antydningen til en let hovedrysten.. arrrgg...  Og hendes mens der ikke var kommet endnu. Nej det var for meget det hele. En indskydelse fik hende til at tage en test fra krogen. Hurtigt ned på båndet, som om det var en helt normal gestus. En test og hvad så?!  I det mindste kunne det da blive udelukket så. Hun kom til at smile. Kunne lige se sin mors reaktion. Hendes lille Maria, som kunne være kommet så langt i livet og nu var hun istedet blevet en af de unge mødre.
Hun kiggede sig over skulderen og lidt nede i køen så hun den skøre kugle, der boede ovenpå. Hendes små museøjne mødte Marias. Den gamle nisse trak hovedet til sig med et ryk og den hurtige bevægelse fik hende til at slå armen ind i et stativ med gavebånd. Ruller med skinnende bånd trillede nu om benene på hende. Ha! Som om Maria ikke havde set hende glo.. Maria vinkede til hende for sjovt..  Kirsten som hun vist hed, så sig forvirret omkring og prøvede åbenbart at lade som om, hun ikke havde noget med uheldet at gøre, det så ud til at kræve al hendes kunnen..Maria så, at hun febrilsk puttede tre pakker chips ned i sin kurv. Maria kunne ikke lade være at grine højt..  Gamle harpe.. Gad vide om ikke hun skulle bestille en besøgsven til hende, så kunne det være, hun gad passe sine egne sager.. Det måtte hun fortælle Elliot...når han kom hjem.. Hun savnede ham..
Elliot sad i bussen. Der lugtede af våde vanter og sure tæer. Optøet sne blandet med grus og jord lå i midtergangen..  Lyden fra hans øretelefoner fik buschauførren til at sende ham et misbilligende blik i bakspejlet. Han trak huen længere ned om ørerne og kiggede ud af vinduet..  Han var der om lidt. Han skulle stå af ved rastepladsen og vente på Ole.. Han havde været heldig. En chance for at vende det hele. Ting var bare gledet den sidste tid. Lokaler med næsten ingen publikummer. Han kendte nogle bookere på spillesteder, men det var som om det ikke spillede mere, bogstaveligt talt.. De andre i bandet gik mest op i, hvad der foregik bag scenen, efter koncerten. Piger og så flere piger. Risla papir og ølkasser. Han fik selv mange tilbud, det gjorde han. Han syntes, at Maria hele tiden så bebrejdende på ham. Det var forståeligt nok.. Godt hun ikke vidste alt og hun var også optaget af studierne. Tit sad hun ligesom i sin egen verden og når han prøvede at få hendes opmærksomhed, så var det som om, hun ikke kunne lide ham mere, eller ikke på samme måde som før.  Han havde faktisk kun lyst til hende, men det var svært at få sagt. Han savnede de forelskede blikke fra hende. Nu ville han gøre noget. Prøve at opføre sig som en mand. Snart kom hendes forældre. Han kunne ikke tage nogen af dem. Hendes Mors blik der gled over ham, så snart de andre ikke så det.. ”you look good..in those tight pants of yours.”  Det havde hun fandme sagt, med sin læspende sukkersøde stemme og på gebrokkent engelsk. Det var engang Maria og han var på besøg hos dem. Hendes tænder havde været farvede af rødvin og guldarmbåndende havde klirret, da hun drillende rodede rundt i hans hår.. Elliot var blevet rød i hovedet af skam og havde hurtigt rejst sig og set efter Maria. Og hendes Far der bare sad der i lænestolen med et glas cognac og så på ham, som om han var afskum. Nej, Elliot var ikke foretningsmand, men bare musiker, det kunne man sgu da ikke leve af, mente han tydeligvis. Men denne her gang skulle de fandme se. Mogens Ellekilde var ikke den eneste der kunne lave foretninger. Det her skulle han nok få op og stå.. han smilede ved tanken.       
Han havde lyst til at ringe til Maria -fortælle hende det hele og fortælle hende, at den skøre kælling, der boede ovenpå, var kommet hen til busstoppestedet, da han stod og ventede. Lige så snart hun havde set, at det var ham, i det stadig sparsomme morgenlys, var hun vendt på hælen og var nærmest løbet væk. Efter nogle meter var hun faldet lige så lang hun var, mens hun lå der og sprællede havde han haft frit udsyn til hendes tykke uldne strømpebukser, men hun havde hurtigt rejst sig igen.. Han havde spurgt, om hun var ok, men hun havde ikke svaret. Der hvor hun var faldet, så det ud som om nogen havde lavet en sneengel.. Hillarious...   Hun skulle åbenbart ikke med bussen alligevel. Som om han var en voldsmand eller noget. Han kiggede på mobilens display, havde håbet der var en sms fra Maria.. han savnede hende..