Julekalenderen Musetrappen 17. december

Skrevet af Carina fra Provinsbloggerier

Da Maria kom tilbage fra sin tur i byen var hun fristet af graviditetstesten. Skulle hun tage den? Bare for sjov. Hun satte varerne på plads i køkkenet og pakkede endnu et par kasser ud. Hvis de skulle bo her med en baby, måtte hun hellere komme i gang med at rydde op og hendes forældre var også på vej.
Hun havde mærket noget forandret ved Elliot, som om han havde gang i noget. Hun kunne ikke gennemskue om det var noget godt eller noget skidt? Hun savnede dengang de nærmest bare var ét menneske, hvor den ene altid vidste hvad den anden tænkte og hvor de aldrig var i tvivl om hvor de havde hinanden. Hun savnede ham – meget!
Egentlig vidste hun godt at de ikke var klar til et barn sammen, ikke endnu. Hun ville have mere af ham, alene. Hun var ikke parat til at dele ham endnu, men hun følte også pludselig en sikkerhed for at deres kærlighed ville være stærk nok til at dele. De havde bare brug for at finde hinanden igen. Hun tissede på pinden, ventede de 5 minutter man skal, 1 streg. Kun 1 streg. Hun var lettet. Hun havde leget med tanken og det havde været en dejlig tanke. Tanken havde givet hende klarhed for hvad hendes egentlig ønske var. At finde Elliot igen, at finde Maria og Elliot igen.
Hun vidste også med sig selv hvad hun gerne ville. Hun ville have et hjem hun kunne elske at være i. Et smukt hjem med plads til smuk kærlighed og smuk musik. Et hjem bygget op om klaveret. Et hjem der skulle vise hvem der boede der. Ikke med dyre ting, men med deres ting. Med en skøn blanding af gamle møbler, ølbrikker fra Elliots sidste værtshusbesøg, et stearinlys i halsen på den flaske rødvin hun ville dele med ham i aften, som starten på deres nye liv. Et hjem som hun glædede sig til at vise til sine forældre, ikke fordi de nødvendigvis ville sætte pris på indretningen, men fordi det var hendes – hende og Elliots.
Roen faldt over Maria. Og selv om den gamle dame ovenpå var meget uhyggelig og havde snaget i deres ting, koder osv, så var hun trods alt bare en gammel dame. Og egentlig var det svært at blive bange for hende. Faktisk synes Maria at Kirsten var lidt til grin. Maria havde frydet sig da hun sendte billedet fra Kirstens lejlighed til Kirsten. Nu kunne hun få lov at smage sin egen medicin. Maria tænkte at billedet var nok til at stoppe den gamle dame. Nu stod de lige, og kunne forhåbentlig starte forfra med et nogenlunde fornuftigt naboskab.
Maria sendte endnu en sms afsted, denne gang til Elliot: ”Jeg savner dig, kom hjem. Jeg har rødvin og kærlighed. KH M”