mandag den 19. december 2011

Julekalenderen Musetrappen 19. december

Skrevet af Lene T

Maria kiggede på uret. ”Hvor pokker bliver Elliot af,” tænkte hun irriteret. Han vidste jo, at hendes forældre var lige på trapperne. Deres fly var ifølge Billund Lufthavns hjemmeside landet, så de var sikkert allerede tæt på Århus i den lejede bil fra AVIS. Hvis Maria kendte sin mor ret, havde hun overtalt faderen til at leje en stor Audi frem for en mere miljøvenlig og rigelig stor bil til de to. Ingelise kunne godt lide at vise, at de ikke manglede penge, og Mogens gad efter mange års ægteskab ikke diskutere den slags. Han havde lært at vælge sin kampe. ”Gad vide, om jeg også lærer det en dag”, tænkte Maria med tanke på, hvor mange gange hun og Elliot havde skændtes, siden de flyttede ind i lejligheden.
Måske var hun også bare lidt ekstra irritabel i dag, netop fordi forældrene skulle komme. Det var første gang, de skulle se lejligheden, og selv om Maria havde bedt Elliot igen og igen om at få sat lamper op og pakket de sidste kasser ud, var det stadig ikke blevet gjort. Der var endnu ikke kommet lys over spisebordet, og med årets korteste dag lige om hjørnet ville det være bælgravende mørkt i stuen, når Ingelise og Mogens ankom. ”Satans”, nåede hun at tænke, men tog så en dyb indånding og begyndte at sætte lys i de mange stager, der stod placeret rundt om i stuen. Om ikke andet kunne hun skabe hyggelig stemning med levende lys.
Hun havde bagt en kage – okay, det var sådan en hurtig AMO chokoladekage – men det ændrede ikke på det faktum, at der bredte sig en liflig duft fra køkkenet. Hun havde også købt den lidt dyrere fairtrade kaffe til stempelkanden og nogle søde juleservietter med små nisser på, samt en klassisk rød julestjerne i en hvid potte. Det sidste køb havde Maria hurtigt fortrudt. Det var måske lige at gå overboard med mormor-julen. Pyt, hun kunne jo altid stille den uden for overboens dør i morgen. Måske ville det få den gamle kone til at bløde lidt op og komme i julestemning. Hun havde godt nok stukket sin nysgerrige snude i deres sager, men hun havde jo ikke stjålet noget fra dem. Elliot havde lovet at få balanceret kontoen igen – hvordan var hun ikke helt klar over, men det var vel også ligemeget. Bare der ikke var minus.
Det ringede på døren i samme øjeblik som Maria tændte det sidste lys. Da hun åbnede døren stod hendes mor udenfor – solbrun og med et stort smil, der afslørede, at hun fik lysnet tænder med jævne mellemrum. ”SKAAAAAT!” sagde hun og kyssede Maria på begge kinder, sådan som hun havde lært at gøre i de år, hvor de tilbragte de fleste ferier ved den franske riviera, før de valgte at investere i huset i Sydspanien. ”Hvor er det skønt at se dig, men hvor ser du dog bleg ud. Er du syg? Det ville være sååååå godt for dig at tilbringe nogle uger sydpå sammen med os i stedet for i det her kolde, våde land”… Ingelise fortsatte med at fortælle, hvor dejligt lunt det havde været de seneste uger, mens Maria fik mumlet et lavt ”Det er også godt at se dig, mor”. Hun kunne allerede mærke en snigende hovedpine. Så gik det op for hende, at der var noget, der manglede… ”Hvor er far henne?” spurgte hun. ”Han skulle lige hente noget hos en ’gammel ven’”, sagde Ingelise og lavede citationstegn i luften. Hun fniste som en lille pige: ”Jeg tror, det er min julegave..”
…..
”SHIT!” sagde Elliot højt, mens han i hurtigt tempo gik ned af vejen i Brabrand. Han turde næsten ikke tænke på, hvor sur Maria ville være, når han kom hjem. Og så lige i dag, hvor hendes forældre skulle komme. De kunne i forvejen ikke lide ham, og det ville da så absolut ikke hjælpe, at han ikke var hjemme til at give dem en overstrømmende kærlig modtagelse. Han trak på smilebåndet ved tanken om at sidde dér i stuen mellem de uudpakkede flyttekasser og udveksle ligegyldigheder med Mogens og Ingelise. ”What a Kodak moment…”
Det hele havde taget længere tid end planlagt, og han havde ikke kunnet ringe til Maria for at sige, at han blev forsinket uden også at skulle forklare, hvor han var, og hvad han lavede. Hun havde været så mistænksom den seneste tid – og med god grund. Han havde virkelig messed up deres økonomi, men havde lovet hende, at der ville komme styr på det.
Ole havde som aftalt hentet ham, og da de kørte afsted, kunne han have svoret, at han så den gamle dame fra lejligheden ovenpå kigge frem bag hegnet. Hun havde vist alligevel også været med i bussen. Men hun var da ikke stået af, der hvor han stod af bussen. Måske var han bare begyndt at se syner…
Han trak jakken op til ørene. Det var ved at blive mørkt, og der var slud i luften. Han satte farten op og glædede sig til at sidde ned i bussen. En stor beige Audi A8 kørte forbi ham på vejen. ”One day, I’ll be able to afford a car like that”, tænkte Elliot. Lidt længere henne holdt bilen ind til siden, og en mand steg ud. Han virkede bekendt, og da lyset fra gadelygten faldt på mandens ansigt, stoppede Elliot op med et sæt. ”What the f…!” Manden var Mogens, Marias far.

2 kommentarer:

  1. Nu kræves der godt nok kloge kommentarer, men jeg vil bare sige sejt afsnit - meget cliff hanger agtigtigt :-) Well done my friend

    SvarSlet

Kloge kommentarer: