Jamen der skal jo komme et indlæg

Når det er kvindernes internationale kampdag og man har en blog, der hedder noget med kvinde. Jeg har bare det lille problem, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal kæmpe for på den helt private bane. Det er naturligvis med en vis arrogance at jeg kan komme med den påstand, for udenfor min egen lille andedam ved jeg godt, at der foregår systematisk kvindeundertrykkelse, salg af kvinder til prostitution og indespærring i huset. De kvinder vil jeg sende en tanke i dag, godt hjulpet på vej og inspireret af Somaly Mams bog "En kvindes pris," som er ret rystende læsning. Jeg ved også godt, at jeg kan takke nogle rødstrømper nede i 70'erne for, at jeg ikke har den store kamp at kæmpe i dag.

Skulle jeg kæmpe mod noget i min egen forhave, skulle det da lige være mod min nabo, som konsekvent lader en bemærkning eller fem falde, hvis jeg slår græs, vasker bil eller drister mig til at klippe hæk. Han undrer sig såre over, hvad min mand dog laver, og hvis jeg fortæller, at han støvsuger eller laver aftensmad, så lunter han hovedrystende hjem til fruens kaffebord eller tilbage for at pudse videre på den pletfri campingvogn. Jeg provokerer tydeligvis hans verdensorden.

Nå jeg alligevel har en blog, som hedder noget med kvinde, så er det fordi, jeg stadig mener, at vi kæmper mere med os selv end mod mændene om at mestre rollen som superwoman i vores eget liv. En superwoman har fod på karrieren, samtidig med at hjemmet, familien, haven og huset fremstår pletfrit. Således farer vi rundt og fjerner pletter det ene sted, alt i mens vi er optagede af, at der også er pletter på en af de andre fronter - enten det nu er rent bogstavelige græspletter på cowboybukseknæ eller mere diffuse pletter i arbejdsopgaverne eller på privatlivet. Jeg siger vi, fordi jeg har været den vildeste pletjæger selv. Der blev bare aldrig rigtig dybderengjort, eller fundet årsager til, at pletterne viste sig, fordi de kun lige blev repareret hurtigt og så videre til næste projekt.

Jeg synes faktisk, det er helt OK at have høje ambitioner, men jeg kan også konstatere, at det er en god idé at fokusere sin ambition på et mindre område og så give det område FULD gas. Så er det sådan set lige meget, om det er familie, karriere, finere madlavning eller formklippede buskbom i forhaven, bare man accepterer, at det ikke lader sig gøre at eje førertrøjen i alle disciplinerne.

"Jamen du er da ikke en ordentlig mor, hvis familien ikke er det vigtigste for dig - puha!" Not my point. Familien er der og har gavn og glæde af, at jeg er gået i dybden med noget andet, noget som giver mig stor glæde og ekstra energi, selv om det måske har kostet lidt på kontoen for pletfrihed i huset og haven.

Det er op til dig at definere din kamp - måske har du en luddoven mand, måske en åndet nabo, men jeg er næsten 100% sikker på, at du også har en indre superwoman, som gerne vil definere dit liv.