Irriterende lyde, Vol. II

Det er ikke kun spiselyde, der kan være irriterende og give fysisk ubehag. Faktisk har jeg lavet en lille samling af irriterende eller ubehagelige lyde, en enkelt endda med lugt. Igen satser jeg på, at det virker terapeutisk at få irritationen nedfældet, derfor kommer først selve lyden i citationstegn og derefter en forklaring.

• "Føtex er sej, vi gør mere for dig". Når man bor i Føtex's fødeby, kender man sin Føtex. Der er score-Føtex i Guldsmedegade, den store Føtex på Frederiks Allé og den virkeligt store i Storcenter Nord. Så er der forstads-Føtex, som var lidt af en skuffelse. Men jeg kan stå inde for, at ingen af dem er seje. Der er heller ikke nogen af dem, der har gjort mere for mig end f.eks. Rema 1000. Det er i øvrigt også sjældent, at den virkeligt irriterende sangstemme prismæssigt kan matche et tilbud fra Rema 1000.
• "Kortblanding". Der er visse ting, man må acceptere, når man er gift med en tryllekunstner, herunder mønter, der falder på gulvet. Mange gange. Vi har også virkelig mange pakker amerikanske Bicycle spillekort og det hører med til disciplinen at kunne blande dem hurtigt. Den type blanding, hvor tommelfingrene flaprer igennem to bunker, så de bliver til en bunke. Det er sådan en smældende og pludselig lyd, som får mig til at fare sammen, men jeg havde efterhånden lært at leve med den. Måske har tryllekunstneren også erkendt, at en vigtig egenskab i faget er lydløshed og diskretion. Men så begyndte den 12-årige at gøre ham kunsten efter. Lad os bare sige, at diskretion ikke er det første, man lærer.
• "Nøjtral" eller "Øjropa". Hvad sker der lige for det? Altså vi har et E og et U og pludselig er der nogen, der får det til Øj! Øj er meget velegnet, når små børn skal udtrykke begejstring, men dem der siger nøjtral og Øjropa virker sjældent særligt begejstrede, faktisk tror jeg, man kan måle en sammenhæng mellem denne udtaleform og arrogance som personlig egenskab.
• "Bladrk - faar, jeg har kastet op!" Her er det gode naturligvis, at der ikke blev sagt MOR. Mine børn har vænnet sig til, at jeg altid sover med mit døve øre opad og derfor ikke har hørt dem om natten, siden dengang, de blev ammet og den indre urkvinde hørte dem alligevel. Det er ikke et forstilt døvt øre, jeg har faktisk kun meget ringe hørelse på mit venstre øre. Derfor er det også faderen, der oftest står for opkast-optørring (tak!) men denne gang gik det altså ud over et løst tæppe. Det er her lugten kommer ind. Nu har tæppet ligget badet i Rodalon og opholdt sig i tre dage på terrassen og i går vovede jeg at tage det ind. Men jeg tør ikke lugte direkte til det.

Lugte har i øvrigt gjort mig helt panisk her på det sidste. Jeg mener, ligesom man ikke kan lugte sin egen parfume, kan man vel heller ikke lugte sit eget hjem. Således kan jeg heller ikke lugte, at vi har fået kat, men jeg kan tydeligt lugte det, når jeg kommer hos andre med katte. Gisp, vil I ikke godt fortælle det, hvis der også lugter sådan her? Vi bruger altså kun tørfoder og kiselsten sandkasse, som sjældent bruges efter det store udendørs naturtoilet er tøet op. Jeg gider virkelig ikke at have et hjem, der lugter af kat!

Jeg er sikker på, der er mange flere irriterende lyde, og i utroligt mange sammenhænge er det meget praktisk at have et døvt øre. I andre sammenhænge er det knap så anvendeligt, men det skal jeg fortælle om en anden dag.